Hvad koster pasningsordningen?
Du kan få kommunalt tilskud til at få dit barn passet ved en privat børnepasser.
Dette søger man om, samtidig med at man skriver kontrakt.
Priserne justeres samtidig med at kommunen justerer tilskudsberegningerne.
Der betales alle årets 12 måneder, også selvom barnet holder længerevarende ferie.
Min løn skal være til disposition på min bankkonto senest 1. bankdag i måneden.
Derefter kommer tilskuddet fra kommunen sidst i måneden.
Ved manglende eller ikke rettidig betaling kan jeg nægte at modtage barnet og pasningen vil først blive genoptaget når betaling er registreret på min konto.
Ved opsigelse af jeres barn, laves en skriftlig opsigelse til mig og der sendes en kopi til kommunen. Opsigelsesvarslet er løbende måned + en måned og det er gensidigt. Jeg
er forpligtiget til at passe jeres barn i opsigelsesperioden og i er forpligtiget til at betale.
En privat børnepasser er godkendt af kommunen. Der føres også her både anmeldte og uanmeldte besøg fra kommunen, ligesom i kommunal dagpleje.
Egenbetalingen for en fuldtidsplads hos mig er kr. 1.881,- i 2019 hvis man har bopæl i Aalborg kommune, denne kan variere da tilskuddet ikke er helt ens i alle kommuner.
Tilskuddet kan højst udgøre 75% af pasningsudgiften.
Tilskuddet reguleres hvert år til årsskiftet – der kan forekomme regulering af min løn
her også.
Udregningen ser således ud:
7.550,- pris pr. måned
-5.669,-,- kommunalt tilskud
1.881,- egenbetaling
Hvis ikke andet er aftalt, forventes det at barnet som bliver passet hos mig, overgår til børnehave den 1. i den måned de fylder 3 år.